Vent venligst ...
398,00 DKK (inkl. moms)
Hadsund-Peter
Bogen er meget rigt illustreret med fotografier, tegninger og kort. En lang række arkiver, museer, samlinger og private har bidraget med billeder.
Forfatter:
Heino Wessel Hansen
Forlag:
Nordjyske Museer
Udgivelsesår:
2021
Antal sider:
448
Sprog:
Dansk
Indbinding:
Hardback
Størrelse:
Bredde23 cm
Højde28 cm
Randers-Hadsund Jernbane indtog på flere måder en særstilling blandt danske jernbaner. Den blev fra åbningen i 1883 drevet af et udenlandsk selskab – noget helt enestående for jernbaner i datidens Danmark – og er den eneste normalsporede danske bane, der blev anlagt med broskinnespor lagt på langsveller. Den skulle drives med dampvogne, hvilket kun var tilfældet med en enkelt anden af de såkaldte lette baner i Danmark, nemlig Gribskovbanen.
Bogen om Hadsund-Peter, som banen hed lokalt, behandler banens historie, fra de første planer blev lagt og til dens lukning i 1969, men der fortælles også om den betydning, som banen fik for det område den gennemløb – som våben i kampen om opland for byerne Randers og Aalborg, og som den helt afgørende faktor for udviklingen både af nye byer som Havndal og Hadsund såvel som for landbrugslandet mellem Randers og Hadsund.
Forfatteren, Heino Wessel Hansen (f. 1934), har tidligere skrevet om lokalhistoriske emner. Han er medforfatter til bogen Hadsund – en by bliver til (Hadsund, 2004) og forfatter til bogen Havndals historie gennem 125 år (Havndal, 2008).
Siden barndommen i et hjem, hvor faderen var jernbaneingeniør, har han interesseret sig for jernbaner, og interessen for Hadsundbanen og dens historie begyndte allerede i 1960, da han som ung lærer tog fat på at fotografere banestrækningen. Bogen er således resultat af mange års studier af både jernbane- og lokalhistorien i Randers-Hadsund området.
Du har ikke oprettet en ordre endnu.